Døden og de fattige
Det er døden, ak, der giver lysten til livet,
vort mål og det eneste håb vi har her,
der som eliksir har beruset os og givet
os mod til at vandre til natten er nær.
Gennem uvejr og sne og de bidende vinde,
vi ser den stå lys mod en sort horisont,
den er herberget, hvor der er hvile at finde
og føde at få efter livsdagens dont.
Den er englen, der holder sin venlige vagt
over søvn og ekstase af drømmende bragt,
de fattiges hjælper mod kulde og kval.
Den er gudernes kornloft og mystiske magt,
den hjemløses hjemstavn og tiggerens pragt
til ukendte himle en åben portal.
Charles Baudelaire
(Digte)
Kvintessensen
"Håbet og ønsket om engang at vende tilbage til sit hjem og sin tidligere tilstand opfylder mennesket, og ligesom sommerfuglen søger mod lyset, higer det uafladelig med glade forhåbninger mod det nye forår og derpå mod sommeren og mod andre kommende måneder og kommende år, og stadig finder det, at det som det længes efter, er så alt for længe om at komme. Det mærker ikke, at det er sin egen opløsning, det ønsker ! Men dette ønske er tingenes kvintessens, selve elementernes inderste væsen, der som sjæl føler sig indespærret i det menneskelige legeme og stedse stræber efter at vende tilbage til Den, der udsendte den. Det er nødvendigt, at du ved dette: netop dette ønske er naturens inderste hemmelighed."
Leonardo da Vinci
(Aage Marcus, Gyldendals uglebøger, 1964, 3.udg. s. 189)