På opslagstavlen, i forhallen, så jeg, i dag mandag, at der kl. 19 – skulle vises filmen ”Who is Guru Maharaj Ji”. Jeg kom ikke
ind at se den, fordi jeg satte mig til at spise, men fik at vide at den ville blive vist flere gange. Der var ankommet en mahatma,
fik jeg at vide. Jeg gik ned i stueetagen for at sætte mig ind og følge filmen. Da jeg passerede baren hørte jeg én nævne at The
Moody Blues, en kendt popgruppe, var kommet. Nu er det sådan at der i baren er en lille scene hvor nogle musikanter af og til
optræder, og da jeg hørte ham nævne at the Moody Blues var kommet hertil, gik jeg hen og sagde: ”Du nævnte Moody Blues ?”
– han sagde, at hans kone lige var gået derop. Men nu kom hun og han spurgte hende så, hvor de var. De var på niende etage.
Han spurgte, om jeg ville med ham ind i baren og spille et spil. Vi gik ind – han vandt. Jeg sagde, at jeg ville gå op efter flere
penge. Så sagde han: ”dér kommer én fra gruppen”. Jeg så, og én kom gående, men ikke én fra the Moody Blues. Så måtte jeg
have misforstået.
[…….] En herre, som jeg genkendte som den sanger jeg havde set i en opvarmningsgruppe til The Moody Blues (K.B. hallen,
København) åbnede døren. Jeg sagde, at vi søgte en popgruppe som skulle være her. Han sagde, at den popgruppe hvori han var
én ikke var Moody Blues, men at Moody Blues boede i et hotel i Houston downtown. Jeg sagde, på dansk, til svenskeren, at vi
af den grund da godt kunne give ham samme besked, som vi ville have givet til Moody Blues. Han, musikanten, sagde at han
troede på at intet var umuligt for mennesket; at han mente at synge for et publikum hvad der er sandt for ham; at han ville være
med til at forhindre den katastrofe, som gik ud på at mennesket ville nå til dødbringende telepati-styrke; det ville være komplet
skørt af os, at tro, at vi var de eneste beboere i Universet. Dertil svarede svenskeren, efter at vi havde henvist musikanten til
Kundskaben, at Guru Maharaj Ji kom i samme ærinde som Jesus, Buddha, Krishna, Muhammed og alle store sande mestre.
[…….] Vi sluttede med at han gerne ville se den film som bliver vist: ”Who is Guru Maharaj Ji” - - at vi jo kunne gå sammen
ned og se den.
[……] I går søndag d. 11 november fra kl. 5 – 24 pm, lokaltid, fik jeg Kundskab. Fem dage er altså forløbet med alle mulige
hændelser, der har optaget mig på en måde, så at jeg ikke har skrevet noget ned.
[……] Jeg var inde og få Kundskab med to andre danskere, den ene oversatte for os og havde selv modtaget Kundskaben; det
var i Rice Hotel, Mainstreet, Houston Downtown.
[…] Langt mere overbevisende end det Lys, som blev mig vist, og det Ord og den Nektar og den Musik som blev mig åbenbaret,
var det, da jeg var kommet hjem til hotellet at opleve en lille pige hoppe hen foran mig og bare kigge mig i øjnene med et stort
smil, da jeg sad og kiggede frem for mig, overvældet af den sprudlende verden som var blevet åbnet for mig. Noget lignende har
jeg i lang tid ikke oplevet. Idetheletaget så jeg børnene på en helt anden måde. For første gang i min voksenalder, jeg er nu 22 år
gammel, genoplevede jeg en kontakt med børn som jeg før kun havde haft da jeg selv var lille. Børnene var som jævnaldrende i
de par dage efter jeg havde modtaget Kundskaben; men ikke kun børnene: jeg oplevede også en utrolig jævnbyrdighed med
gamle mennesker, som var der, og som åbenbart havde taget Kundskaben.