Holismen opfatter alt som sammenhængende; f.eks. vil ændringen af et sandkorns placering ændre alt: helhedsbilledet omfatter alt og vil således ændre udseende ved dette ene sandkorns ændrede placering.
I dette sandkorn ER også alt, idet det er et produkt af altings ophav: I alt ER alt. Det kosmos vi oplever som værende udenfor os er i os; det er livet som uophørligt strømmer gennem alt og som udtrykker alt.
Jeg opfatter det, at kontakte oraklet, I Ching, gennem eller ved hjælp af røllikestilke, som anført i Den store Afhandling, som at kontakte mit inderste selv, hvori ligger altings opklaring. Min viden om det, så at sige til hverdag, er som toppen af isbjerget; men disse ubevidste bevægelser jeg foretager mig når jeg deler røllikestilkene og vælger hvordan jeg gør det, er et sprog som tolkes af de viise - der skabte I Ching - i og gennem I Ching, Forvandlingernes bog med dens 64 grundsymboler og disses udlægning i domme og billeder.
Som en slags tolk af vor ubevidste viden om alt i os, virker røllikestilkeoraklet ved dets blotlæggelse af den situation vi befinder os i når vi kontakter det.
Denne, min anskuelse, kunne være en mulig forklaring på hvordan oraklet ikke virker gennem mystiske påkaldelser og ritualer, men snarere ved åbning af forståelsen af det svar som allerede ER i os.
"I de gamle tider skabte de hellige viise Forvandlingernes bog således: for på hemmelighedsfuld måde at hjælpe de lyse guder opfandt de røllikestilkeoraklet. De tildelte himlen tallet tre, og jorden tallet to, og beregnede derefter de andre tal.
De betragtede ændringerne i det mørke og det lyse, og fastsatte derefter heksagrammerne. De frembragte bevægelser i det faste og det eftergivende og lod således de enkelte linier opstå. De bragte sig i overensstemmelse med TAO (1b) og livet, og opstillede i harmoni hermed det rettes orden. Idet de gennemtænkte den ydre verdens orden til det yderste, og udforskede lovene for menneskets eget indre til den dybeste kerne, nåede de til forståelse af skæbnen."
[fra Omtalen af trigrammerne, Ottende vinge, Shuo Kua, kap. I]