[…….] Vi landede i en lufthavn i Nordøstamerika for at få undersøgt pas og bagage; vi opholdt os dér et stykke tid.

 [……] Vi regner nu med at være fire timer undervejs til Houston.

 [……] Kæmpestore skykolosser ”sejlede” vi igennem, et eventyrland – og nedenfor, langt nede, var floder og veje og bydele på

størrelse med disse ord. Vi skulle til at lande. Så viste der sig en kæmpestor regnbue, som lå vandret under os. Vi landede nu og

da vi steg ud var luften hed og fugtig, det havde lige været regnvejr. Da vi kom ind i lufthavnshallen blev vi modtaget af en flok

amerikanske premies som sang og råbte yippee. Alle begyndte at klappe og synge med på nogle lovprisningssange til Maharaj Ji,

næsten alle da. Vi fik at vide at vi skulle følge vores gruppeførere, men da vi skulle bevæge os ud til busserne, forsvandt vores

gruppeførere og det lignte mest forvirring. Men busser, som kørte os derud kom dog jævnligt. På vejen foran lufthavnsbygningen

stod nogle færdselsbetjente. På et tidspunkt stillede de en stor beholder med iskoldt vand frem og alle kunne tage et bæger og

drikke løs. I det sidste hold kom jeg med en bus. På vejen var det bemærkelsesværdigt at se store vejreklamer. Gamle

trærestauranter, eller nærmere saloons, negerkvarterer og store ranchbygninger; men det hele så så tomt og forladt ud. Da vi i

lang tid havde kørt, nåede vi til et stort 14-etagers hotel, Holliday Inn, og vi gik her ind i en spisestue.

[……] Næste morgen vækkedes jeg af et voldsomt tordenvejr ved halv-syv-tiden. Jeg gik ned og spiste morgenmad. Kl. ni skulle

der være møde. Ved mødet fik vi at vide at vi skulle på en procession, at vi ikke måtte bevæge os mod den side af kvarteret

(gamle huse) hvis vi ville gå tur, men mod den side (skyskrabere) som var bydelen Houston Downtown, at vi skulle tage vores

pæneste tøj på og at der ville være arrangeret fællesspisning i de dage, den ikke var gratis. Senere mødtes vi på vogntaget hvor vi

fik at vide, at processionen var aflyst. Vi dansede i stor ring og stemningen bevægede sig mod sit højeste da én kom og sagde, at

vi skulle gå på vores værelser og blive dér. Jeg hørte at der blev givet Kundskab i Rainbow Inn og kørte så dertil med to som

skulle samme vej.

  Rainbow Inn var et stort gammelt hvidt paladsagtigt hus. Der bor omkring 300 premies. Jeg gik ind og spurgte om, hvor der

blev givet Kundskab; én sagde at jeg skulle sætte mig ind og vente i satsanglokalet . Det var et kæmpestort rum hvor der, op

mod en væg, stod et sceneagtigt alter hvorpå var en stor stol, foran et stort billede af Maharaj Ji. Der var fyldt med mennesker

dér. Jeg mødte en pige som havde opholdt sig et stykke tid i Danmark. Hun bad mig hilse alle, før hun havde vist mig ind i et

andet stort lokale hvor en mahatma (mahatma Gitanand Ji) sad, omgivet af mange mennesker. Mahatmaen læste navne op, og

spurgte så om, hvor mange gange de havde været til satsang. Til én sagde mahatmaen: ”Du ønsker ikke Kundskab”; han sagde:

”hvordan skal jeg ønske Kundskab ? – jo, jeg ønsker Kundskab”. Mahatmaen bad ham vente. En dreng sagde at han ville lade

en pige få hans plads, så at han ville vente til efter Millenniumfestivalen . Mahatmaen sagde at han kunne gå hen og dø før… -

eller noget i den retning . Nu var mit navn ikke blandt de sedler hvoraf mahatmaen læste navne op. Jeg tog et stykke papir og en

kuglepen og skrev mit navn på en seddel og gav denne til én, som sad og rakte mahatmaen sedlerne. Han rakte den straks op til

mahatmaen som udtalte mit navn meget utydeligt. Først blev sedlen lagt hen, men anden gang henvendte jeg mig til ham. Han

spurgte mig hvor mange gange jeg havde været til satsang, og jeg sagde: ”half a year”. Så spurgte han mig hvorfra jeg kom og jeg

sagde: ”Denmark”. Han sagde: ”Denmark, what is that ?” – det vidste han vist ikke hvor lå. Han bad mig vente til i morgen. Jeg

gik ud. Så hørte jeg navne blive nævnt og jeg gik derind igen. Så så jeg at mahatmaen var på vej ud og jeg sagde, da han var

næsten helt henne ved mig, : ”dear mahatma, mahatma Fakiranand promissed me knowledge this week”. Mahatmaen sagde at

jeg skulle vente indtil i morgen. Jeg gik ud, fik fat i en taxi og vendte tilbage til Holliday Inn.