Det er fuglenes morgen
når skyen dannes
og træet står sort mod Solen
som i nyfødt rødme
belyser fuglene der synger morgenfredens sang

Efter søvn kommer frihed
en væren lodret og vandret,
højt og lavt i mørke og lys
altid bevægende sig mod midten
værende midten

Værende frygten af frygt for frygten
og mindes fuglens morgensang
i troen på en god søvn
det er menneskets nat
hvori det synger og bygger, skriver og
regner i bøger og tempereret natur;
våger og sover i glæde og sorg

(Ego, ca. 1969)