Bladene i skoven
blandes i en lys og let
mangetonet stemning,
men stammerne er stadig at skelne.
Bladet svæver
fra terrasse til terrasse
og vokser sig stort i iltre,
flammende cocktailpartys
og stammerne knejser rankt og stolt
henover massivet
Solen danser på dun af væde
så grønne, så mørke;
tæt har mulden gødet.
Dystert virvar lader sig kue,
i en ultraglødende partikelstrøm
fra rod til knop, det tøver
en fontaine af livets nektar,
den glinsende honninggele,
summende krat, med kolosser af tider
i sit marv
ydmygt smyger sig til bue og krøblesaisson
medens stammerne er hævet over - - -
En gren spores, følges
ad Den gyldne Middelvej
til midsommer horisont, med gyldengrønne skærme
i seksogtredivetyvende plans formationer
dækkende, svajende
rislende i strømmende af Brahma's hvirvler,
duvende, flygtigt gestikulerende
lytter de til foredrag.
En allestedsnærværende strubes: "KLAK",
kiler sit zigzag ned i massivets mylder
og vibrerer på et dun,
det føjer sig 'den partikelstrøm,
følger gerne 'den partikelstrøm,
som i evigheder
af langtfra opnåeligt hørbare puls-sekvenser
bulner et fedt presset lag
bittergrønt mønster af uanet værdighed og majestæt,
på stammernes lag på lag
- og de er stadig at skelne !
(Ego, ca. 1974)