Jeg har læst forskellige forfatteres udlægning af hvordan man forholder sig når man spørger oraklet til råds, og det går nogenlunde enslydigt ud på at man sætter sig med front mod et bestemt verdenshjørne, at man sidder i meditativ stilhed osv. hvorpå man højt stiller sit spørgsmål.

Jeg har en svag mistanke om, at det måske slet ikke er sådan det i virkeligheden foregår;
jeg er eksempelvis i tvivl om hvordan jeg skal forholde mig når jeg ankommer til en given destination og kontakter stedet for at forhøre mig. Til svar får jeg uventet at færgen på pågældende tidspunkt er aflyst hvorfor jeg skal belave mig på at nå frem på en anden måde.
Sammenholder jeg dette eksempel med oraklets svar på et spørgsmål er det analogt med at oraklet svarer på hvordan jeg bør forholde mig til det, overhovedet at nå frem til destinationsstedet fremfor direkte at svare på hvordan jeg skal forholde mig når jeg når frem. Den jeg kontakter på destinationsstedet ved at færgen er aflyst, hvilket jeg var uvidende om i første omgang, hvorfor det, for mig, nu pludselig ikke er primært at tænke over hvordan jeg skal forholde mig når jeg når frem, men hvordan jeg skal nå frem.

Derfor har jeg en anelse om, at man overhovedet ikke skal stille nogensomhelst spørgsmål, hverken højt eller i sit stille sind når man kontakter oraklet : Oraklet (1a) ved hvilken situation man befinder sig i når man henvender sig og hvilket råd der vil tjene en bedst; blot skal man - i hvert fald som vesterlænding - træffe det svære valg at nære total tillid til oraklets svar; stole på at de vismænd som engang i en fjern fortid dannede I Ching ikke tillod tvivl af nogen art, ikke tillod fejltagelse hvad angik det råd som den rådvilde skulle modtage.

Det er på en måde også det indtryk man får af oraklet, når man læser om det i de såkaldte Ti vinger: her er tale om et fuldstændigt perfekt system som i et og alt stemmer overens med det foroven, som det forneden og det der skal hænde såvel som det der er hændt.

Dette er så blot en tanke jeg har gjort omkring de tilsyneladende underlige svar man kan få ved konsultation af I Ching; der kan gå noget tid før man opdager at det svar man fik, faktisk foregreb den situation man umiddelbart var rådvild ved, og vidste at noget vigtigere - lige netop desangående - i første omgang, havde for-prioritet....



"...... De hellige og viise har på denne måde renset deres hjerter, trukket sig tilbage og skjult sig i hemmelighed. De bekymrede sig om lykke og ulykke i fællesskab med menneskene. De var guddommelige, derfor kendte de fremtiden; de var viise, derfor bevarede de fortiden. Hvem er det der kan alt dette ? Kun patriarkernes fornuft og klarhed, deres erkendelse og visdom, deres aldrig svigtende guddommelige kraft."
[fra Den store afhandling,Femte vinge, Ta Chuan, første afsnit, kap. XI]