Tanker omkring I Ching
(en personlig indfaldsvinkel)




Fra de tidligste tider har vi mennesker haft et ønske om at kunne gardere os imod farer. Uheld kom ofte uventet og et ønske om at måtte kunne se ind i den ukendte fremtid er opstået.

Dette har to sider: den ene at kunne afværge farer eftersom uheldene da ikke ville komme uventet, men ville kunne anes i tide. Den anden, utopiske mulighed, at livet ville være uden overraskelser og især da inkluderet de glædelige.

Fra den tidligste oldtid høres om orakler; sandsigertempler, hvor folk har kunnet forhøre sig om den nærmeste fremtid var at ængstes over, dvs. om man har skullet forberede sig på gardering, eller kunne slappe af. Det sidste har måske haft en mentalt stimulerende funktion som tillod kontemplation og dermed udviklingen af evnen til at drage mere logiske slutninger; hvilket der jo ikke rigtigt gives tid til hvis man skal gardere sig og ængstes for et kommende uheld.

Det, som jeg finder interessant ved I Ching er at den tilsyneladende har udviklet sig fra et tidligt stadie a la "skal-skal ikke" til et billeddannende system hvorover kinesiske først, og siden andre filosoffer har fået sat begivenheder ind i et overskueligt mønster.

Jeg har "konsulteret" (1) oraklet enkelte gange ved ængstelse og rådvildhed og vil klart indrømme at bogens svar aldrig har været helt klare for mig. Men : kinesisk filosofi, udtrykt gennem de gamle, som Kunfutze, har været overraskende tankevækkende.

På et spørgsmål om min ret til at blive boende hvor jeg bor kom dette mærkelige svar: "Forførende munterhed" iflg. en oversætter og: "dunkel tilranelse" iflg. en anden (2). Disse reaktioner ville jeg jo nok aldrig få, ifald jeg henvendte mig til en civilretslig instans....



(Hexagram 58 (3) [Side 372 (382) i Yi Jing 2. del].(*) Ni på første, anden, fjerde og femte plads; Alfred Huang: 'Hvis der er fire bevægelige linier så koncentrer dig om den øverste af de to ikke-bevægelige linier.')

---------

(*) henviser til Bradford Hatchers Yi Jing Word by Word, II
    som kan hentes på pgl. side.



Mit forhold til I Ching læsningen starter engang i 1980'erne. I en notesbog er den første nedskrevne læsning dateret 21 januar 1984; jeg

 har dog foretaget læsninger før dette tidspunkt, husker jeg, hvor jeg noterede på løse lapper papir, som så blev smidt væk ved næste

 læsning. Dengang benyttede jeg mønter i stor ærbødighed . Min første læsning, med røllikestilke, skete

 først så sent som 31 Juli 1999. Flere gange var jeg ude og samle røllike-plante-stilke og skære dem til håndslængde, lægge dem i stramt

 omrullet papir for så at lade dem tørre.

   Og trods alle disse år, vi skriver nu 2011, bakser jeg stadig med at forstå helt klart hvad oraklet egentlig prøver at fortælle mig. Og først

 efter endt hospitalsophold i starten af dette år, hvor jeg dykkede ned i nogle konsultationer, fik jeg vished for at svarene jeg fik i

 allerhøjeste grad havde relevans for min situation; også selvom jeg ikke i første læsning kunne se det.

  Jeg tror at desto mere seriøs en henvendelse, til oraklet, man retter, desto klarere står svaret for en; måske simpelthen fordi man er

 anderledes åben i en sådan situation, end hvis henvendelsen egentlig kan lignes ved tidsfordriv eller almindelig nysgerrighed... måske ?

 Det tør jeg ikke dømme om.

 Tålmodighed og akcept af oraklets svar. Fordybelse i hvad impressionen - uanset hvor vag - giver ens bevidsthed ved læsningen.

 Tilnærmelse, indenfor hvad der i ens råderum er muligt, til efterlevelse af det råd som måtte være blevet opfattet instinktivt. Det kræver

 mod ! Og dog falder vovemodet på en vis måde En ganske naturligt.